Giv din mening og følg med på vores fælles rejse mod en stærkere forening

Som medlem og medejer kan du være med til at styrke foreningen Coop amba. Vi er ejet af 2.000.000 medlemmer, og det forpligter.

Det er Coop ambas opgave at lytte til medlemmernes ønsker og være de første til at skabe de ændringer, som gør en forskel for både den enkelte forbruger og for samfundet. Det har vi snart 160 års erfaring i.

En stærkere og bedre forening for dig

Foreningen Coop amba og vores medlemsdemokrati skal gøres stærkere og bedre til at nå vores to millioner medlemmer. Vi skal de næste måneder tale om, hvem vi er, og hvad vores mål er. Hvordan vi påvirker samfundet omkring os. Og ikke mindst, hvordan mange, mange flere medlemmer får mere at skulle have sagt og får en reel følelse af at være medejere.

Vi får også brug for dig, der måske endnu ikke har brugt dit medlemskab helt så aktivt. Vi vil nemlig gerne, når vi er lidt længere i processen med en ny strategi, have dit bud på, hvilken rolle foreningen Coop amba skal spille i din hverdag.

Netop nu er jeg på tur rundt i landet for at mødes med ca. 1000 medlemsvalgte til dialogmøder om foreningens fremtid. De medlemsvalgte er frivillige, der er valgt af andre medlemmer til at løfte en kæmpe opgave for de lokale fællesskaber i og omkring Coops butikker. Det er foreløbig blevet til mange spændende diskussioner med disse særligt engagerede medlemmer.

Hvis du vil følge med i arbejdet og være sikker på at få besked, når der er nye muligheder for, at du også kan give din mening til kende, er du meget velkommen til at tilmelde dig min nyhedsmail.

God fornøjelse!

Pernille Skipper, formand for Coop amba

Det mener medlemmer

Før vi tog det første spadestik til en ny strategi for foreningen Coop amba, tog vi en temperaturmåling blandt medlemmer. Vi spurgte dem om, hvad Coop amba skal, hvis vi skal være en forening, der har relevans for dem og deres hverdag?

Se, om du er enig i deres svar.

Vi har sammen med flere tusinde aktive medlemmer taget fat på en helt vildt spændende strategiproces i foreningen Coop amba.

Pernille Skipper

Formand for Coop amba

Vi skal tale om, hvem vi er, og hvad vores mål er. Hvordan vi påvirker samfundet omkring os. Og ikke mindst, hvordan mange, mange flere medlemmer får mere at skulle have sagt og får en reel følelse af at være medejer.

Pernille Skipper

Formand for Coop amba

Med 2 millioner medlemmer kan Coop amba blive en stærk forbrugerstemme på dine og mine vegne overfor både butikkerne, branchen, politikerne og resten af samfundet. Det er mit mål.

Pernille Skipper

Formand for Coop amba

Jeg er ny i formandsstolen, og alligevel tør jeg godt sige, at Coop er noget helt særligt. Men Coop kan ikke være noget særligt uden medlemmerne.

Pernille Skipper

Formand for Coop amba

Pernille: Kom med på rejsen

Coop amba er andelsbevægelsens flagskib historisk set. Men kan skibet stadig sejle?

”Det kommer an på, hvad vi gør nu. Jeg håber, du har lyst til at tage med ombord.”

Sådan lyder opfordringen fra formand for Coop amba Pernille Skipper i juli-august udgaven af Samvirke, som er i butikkerne nu.
Læs formandens klumme på Samvirke.dk eller tag Samvirke med, når du handler.

Din indflydelse

Coop er Danmarks største medlemsdemokratiske virksomhed.

Inden for det næste halve års tid inddrager vi interesserede medlemmer, så vi i fællesskab kan forme en forening, der er udadvendt og aktiv for vores medlemmer, for det lokale liv og for en bæredygtig fremtid.

Dit medlemskab gør det muligt for dig at påvirke, i hvilken retning Coop skal udvikle sig, og hvilken rolle din butik skal spille i dit lokalområde. Din vej til indflydelse i Coop går i dag via bestyrelsen i din lokale butik og via Coops landsråd.

Netop nu arbejder vi på at gøre det muligt for flere medlemmer at komme tættere på beslutningerne i Coop amba. Hvordan det ender, ved vi i efteråret 2024.

Vil du læse mere om Coop amba, og hvordan du i dag kan få indflydelse på Coop?

Hvorfor spørger vi om din mening?

Coop amba er den andelsforening, som 2 millioner danskere er medlemmer og ejere af. Som en andelsvirksomhed er overskuddet fra Coops mange butikker gennem mere end 150 år blevet brugt på medlemmerne, kunderne og samfundet.

Men de seneste år har der samlet set ikke været overskud i Coop Danmark, som driver dagligvarekæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount.

I foråret 2024 indgik Coop amba derfor en aftale med OK a.m.b.a., som betyder, at OK køber en del af Coop Danmark og sammen med foreningen Coop amba tilfører selskabet 2 milliarder kroner i ny kapital. Aftalen skal sikre, at der stadig kan være en stærk SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount i dit lokalområde i fremtiden.

Du vil som medlem fortsat få økonomiske fordele og personlige tilbud, ligesom du stadig har mulighed for at tilmelde dig Coop FordelsKonto, hvor du kan få bonus på dine Coop favoritmærker.

Med aftalen har foreningen lagt næsten alt, hvad vi ejer, i vores største datterselskab Coop Danmark for at fastholde så stor en ejerandel hos medlemmerne som muligt.

Det efterlader Coop amba i en ny situation, hvor Coop amba og medlemmerne sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer dagligvarekoncernen Coop Danmark og de omkring 1.000 butikker fordelt over hele landet.

En situation som kræver, at vi sammen med medlemmerne gentænker, hvad det vil sige at være en andelsbevægelse og folkeeje, og hvad det tyder, at medlemmerne ejer en dagligvarehandel.

Hvem har ansvaret for foreningen Coop amba?

Coop amba er foreningen bag Coop-koncernen, og Coop ambas bestyrelse repræsenterer foreningens mere end 2 millioner medlemmer.

Bestyrelsen er i dag valgt af Coops landsråd, som består af 124 repræsentanter for medlemmer i hele landet.

Tidligere folketingpolitiker Pernille Skipper er i foråret 2024 blevet valgt som bestyrelsesformand for foreningen Coop amba.

Hvem ejer Coops butikker?

Coop-familien er stor: Den består af omkring 1.000 butikker, som dels er ejet af Coop Danmark og dels en række selvstændige brugsforeninger. Det er de mere end 2 millioner medlemmer af Coop amba, der sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer Coop Danmark.

Sammen kan vi mere

I Coop har det altid været en hjertesag at kæmpe for forbrugerne, tilbyde kompromisløse og gode varer, dele vores viden og arbejde for et bedre miljø. Gennem mere end 150 år har vi gjort vores bedste for at skabe et mere bæredygtigt forbrug til gavn for den enkelte, for samfundet og de kommende generationer.

Swipe herunder for at se, hvad vi gennem tiden har opnået sammen.

1866:

Landets første brugsforening ejet af medlemmer stiftes

1928:

Medlemmerne får deres første månedsmagasin (senere Samvirke) med information om mad, varer og forbrug

1929:

Verdens første fødevarelaboratorium sikrer danskerne bedre og sikre varer

1930:

FDB introducerer nettovægt, så der ikke kan snydes på vægten

1940:

FDB indfører komplette varedeklarationer, så forbrugerne kan se, hvad de køber

1942:

FDB introducerer kvalitetsmøbler til folket og FDB Møblers historie begynder

1975:

FDB lancerer MiniRisk – måske verdens første serie af allergivenlige varer (senere Änglamark)

1976:

Med fokus på folkesundhed introduceres Madpyramiden

1981:

FDB indfører økologi i supermarkederne

2006:

Stop for skadelige stoffer og kemikalier i Coops egne produkter - en vedvarende indsats etableres

2009:

Coop Analyse stiftes for at samle viden om danskernes forbrug og holdninger til mad og måltider

2011:

Coop sætter madspild under lup og vejleder forbrugerne

2016:

Nyt kafferisteri i Kenya skal skabe bedre vilkår for de lokale kaffebønder og sikre kunderne bedre kaffe til en bedre pris

2017:

Coop Crowdfunding hjælper små iværksættere

2018:

Coop tager initiativ til at stifte Tænketanken Demokratisk Erhverv

2020:

Coop lancerer ambitiøs klimaplan med mål om at være klimaneutral i 2025 og at være klimapositive i 2030 på alle områder i egen drift

2020:

Med »Følg dit klimaaftryk« i Coop appen kan kunderne se deres klimaaftryk

2024:

Coop runder 2 millioner medlemmer